Det skal du vide:

Hovedpine næsten altid er en ufarlig tilstand. I akutte tilfælde kan de fleste hovedpiner afhjælpes med smertestillende medicin. Det frarådes dog at tage smertestillende medicin over en længere periode, da et større forbrug af smertestillende kan give hovedpine som bivirkning.

Vær opmærksom på længerevarende stressforhold i dit liv kan give hovedpine.

Manglende søvn eller dårlig søvnkvalitet. Sørg for at få tilstrækkelig med søvn. Gå i seng på samme tid og stå op på samme tid så du sørger for regelmæssighed.

Hovedpine kan også skyldes manglende væskeindtag eller frisk luft eller behov for briller.

Får du ondt i nakken og hovedpine, når du cykler? Prøv i en periode at justere cykelstyr og saddel, så du sidder mere oprejst.

Ved ensidige arbejdsbelastninger kan det være en god ide, at variere dine arbejdsstillinger ved eks. at stå mere og sikre god støtte til dine arme ved computerarbejde – sørg for at bruge stationær skærm så du sikrer god nakkeholdning.

Skærer du tænder om natten eller er du plaget af ømhed i kæbens tyggemuskler om morgenen, nedsat gabefunktion og smerter ved tygning af hårde genstande, kan kæbemusklerne evt. være (delvis) årsag til hovedpinen.

Styrketræning af nakke og skuldermuskler har vist sig at have god effekt mod spændingshovedpine.

Sørge for regelmæssig fysisk aktivitet.

Ofte kan specifikke øvelsesstrategier tilpasset dig og din nakke hjælpe. Fysioterapeuten kan vise dig hvordan baseret på en grundig undersøgelse af netop din problemstilling. Fysioterapeuten kan også behandle dig med træning, mobiliseringsteknikker og massage for at reducere dine smerter.

Godt 80 % af den danske befolkning oplever hovedpine over 1 års periode. 5% af befolkningen har hovedpine hver uge. Hovedpine er ofte ikke farligt, men kan være meget generende og begrænsende. Lider man af hovedpine mere end hver anden dag hele året igennem, tilhører man kategorien af kroniske hovedpinepatienter.

Læs mere hos Patientforeningen for hovedpine ramte.

Spændingshovedpine
Spændingshovedpine opleves typisk i begge sider af hovedet som et pressende stramt bånd og ofte mild hovedpine. Andre kan dog være plaget af invaliderende svær nærmest kronisk hovedpine med betydelig ømhed i nakke- og kæbemuskulaturen. Her kan spændingshovedpinen opfattes som kroppens advarselssignal om, at man har for travlt eller har uhensigtsmæssige belastninger på nakken således at man bør forsøge at ændre sin adfærd.

Migræne
Symptomer fra migræne vil typisk være voldsomme og kraftigt pulserende i den ene side af hovedet. Tilhørende symptomer er lys- og lydfølsomhed, kvalme og evt opkastninger. Knap hver 3. migrænepatient oplever såkaldte aura-fænomener op til eller under selve anfaldet. De viser sig som forbigående forstyrrelser som f.eks. syns og føleforstyrrelser og i sjældnere tilfælde motorik. Et migræneanfald varer typisk fra 4-72 timer.

Nakkehovedpine (også kaldet ”cervikogen” hovedpine)
Denne hovedpine type anslås at udgøre 15-18% af alle hovedpineformer. Nakkehovedpine (cervikogen hovedpine) udspringer fra bagsiden af nakken/hovedet, ofte med udstråling til pande- og øjenregion. Den er ofte ensidigt, men kan være dobbeltsidigt og skifter ikke side som migræne. Ofte har man nedsat bevægelse i nakkeregionen især de øvre nakkeled lige under kraniekanten og lidt ned i nakken. Dertil kan smerter, spændinger og ændringer i det muskulære system medføre ændret bevægemønster.

Har du ondt i nakken samtidigt med at du har hovedpine, er det ikke nogen garanti for at du har nakkehovedpine. Mange hovedpineformer kan nemlig give oplevelsen af nakkesmerter. For at stille diagnosen kræves en grundig vurdering af hovedpinesymptomerne, kombineret med en specifik vurdering af nakkens led, muskelfunktion og motoriske kontrol.