For hvem er det aktuelt?

Online fysioterapi kan være aktuelt når du er forhindret på grund af afstand, sygdom eller hvis tid er en forhindring til kompetent og grundig undersøgelse / behandling hos os. I disse tilfælde tilbyder vi en komplet online konsultation via GDPR godkendt telemedicin Doxy.me.

Det foregår således at vi sender dig et link du kan tilgå fra din PC, tablet eller telefon.

Konsultationen består af de samme trin som hvis vi havde mødtes fysisk i klinikken. Det betyder at vi hører din sygehistorie og hvordan problemet påvirker din dagligdag. Efterfølgende testes dine funktioner og bevægelser. På baggrund heraf iværksætter vi sammen en hensigtsmæssig behandling, information og hjemmetræningsprogram baseret på dine mål og værdier.

Online konsultationer kan være en løsning for dig der døjer med enten nyopståede som vedvarende ryg- og nakkesmerter eller anden skadesproblematik.

Som ved de fysiske konsultationer varer første konsultation 60 minutter. Nogle gange er én konsultation nok og andre gange er det nødvendigt med flere konsultationer.

 

Er dette løsningen for dig?

Så kontakt os på tlf. 61761816 eller på mail@fysiospecialistteam.dk.

Og vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Online konsultation takseres efter vores almindelige takster.

Scroll to Top